Movement for a Free Academia—literature database
Movement for a Free Academia—literature database |
|
 |
 |
 |
Successfully added resource(s) to basket
|
Torpegaard Pedersen, B., & Borchmann, T. (2021). Belastninger og håndteringsstrategier i gymnasielærerarbejde: En kvalitativ undersøgelse. (Research) Denmark: Aalborg University. Added by: Mark Grimshaw-Aagaard (13/02/2023, 12:11) Last edited by: Mark Grimshaw-Aagaard (15/05/2023, 17:22) |
 |
| Resource type: Report/Documentation Language: da: dansk Published ID no. (ISBN etc.): 978-87-972965-0-9 BibTeX citation key: TorpegaardPedersen2021 Email resource to friend View all bibliographic details  |
Categories: General Keywords: Academia, Stress Creators: Borchmann, Torpegaard Pedersen Publisher: Aalborg University (Denmark) |
Views: 2/293
|
| Abstract |
|
Gymnasielæreres hverdag har gennem de sidste 15 - 20 år undergået en række forandringer, dertilsammen har præsenteret gymnasielærerne for en række forskellige udfordringer. Til disseforandringer kan bl.a. henregnes gennemgribende uddannelsesreformer, overgange til selveje,OK13´s bortskaffelse af lærernes arbejdstidsaftale, samt en række effektiviserings- og besparelseskravm.m., der bl.a. har medført en øget jobusikkerhed og en øget arbejdsintensivering. Blandt allede interviewede gymnasielærere, der i forskelligt omfang har været en del af og vidne til disseforandringer, ses stadig et stort engagement, en faglig stolthed og dybfølt forpligtelse overfor bådeelever og arbejdsplads. Men bag engagementet artikuleres også en række bekymringer ogfrustrationer, ligesom der for nogle læreres vedkommende også rapporteres om forskellige grader afslitage på personlige og arbejdsmæssige ressourcer. Både frustrationer og slitage synes relateret til enrække forskellige, men også indbyrdes forbundne belastninger, der håndteres med en rækkeforskellige strategier. Disse strategier kan for de flestes vedkommende på kort sigt siges at væretilstrækkelige og umiddelbart gavnlige. Nogle af dem kan imidlertid også formodes at have bådeskjulte og utilsigtede omkostninger forbundet med sig på længere sigt. I en kort sammenfatning kan de centrale fund vedr. belastninger og anlagte håndteringsstrategier imoderne gymnasielærerarbejde opsummeres, som følger: 1) Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved, at flere af dets udøvere oplever en øgetusikkerhed i ansættelsesforholdet. Den øgede usikkerhed kan bl.a. antages at bidrage til enøget sårbarhed, der gør, at påvirkninger fra en række øvrige belastningsfaktorer forstærkes.Den øgede usikkerhed kan også initiere forsøg på at inddæmme og håndtere usikkerheden,der påvirker nogle belastningssamspil i en negativ retning. 2) Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved betydelige kravøgninger med tilhørendebelastningsrisici. Kravøgninger kan kun i begrænset omfang imødekommes ved at arbejdemere rationelt, og håndteres i stedet ved nedgang i tid, merarbejde eller kvalitetssænkning.Både nedgang i tid, merarbejde og kvalitetssænkning har en række negative konsekvenser.Disse konsekvenser spænder fra reduktion af lønindtægt - over risiko for overbelastning ogforstyrrelse af privatliv - til bortrationalisering af øvrigt værdifulde aktiviteter. Specifikt forforsøg på håndtering af kravøgning ved kvalitetssænkning gælder det, at kvalitetssænkningikke bare kan medføre moralsk stress, der i sig selv kan være problematisk nok, men ogsåegne selvstændige kravøgninger. 3) Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved en grænseløshed, der både anskues somet privilegium og en forbandelse. Privilegiet består i en frihed til at udføre dele af arbejdethjemme, og uden for normal arbejdstid, mens forbandelsen vedrører det forhold, at der iprincippet altid kan arbejdes, og at både usikkerhed og kravøgninger kan medføre, at enrimelig afgrænsning af arbejdsliv og privatliv ikke foretages. Forsøg på at beskytte privatlivet,ved at håndtere kravøgningen ved tempoøgning og annektering af pauser, opleves af flere som inadækvate strategier, da det høje tempo kan have vanskeligt ved at forlade en eller medføreen udmattelse, som også påvirker privatlivet. 4) Moderne gymnasielærerarbejde er karakteriseret ved, at flere lærere oplever, at det er blevetsværere at indfri og efterleve professionelle idealer i interaktionen med elever. Disse idealervedrører bl.a. 1) idealer om opretholdelse af høje faglige standarder, 2) pædagogiske idealerog 3) idealer om fremvisning af entusiasme, overskud og empati, samt kontrol over egnenegative følelser. Årsager til, at det er blevet sværere at efterleve disse idealer, er både, atarbejds- og elevmængden, som den enkelte lærer er konfronteret med, er vokset og harmedført et ressourcedræn, og at der kan optræde konflikter mellem lærernes rolleidealer ogde eksisterende elevforudsætninger, herunder elevens forventninger til lærerrollen. 5) Opgaver og praksisformer som f.eks. varetagelse af opdragelsesfunktioner, arbejdsporteføljeruden specificerede timetal, anvisning af lette pædagogiske løsninger på komplekse problemer,samt ubetænksom ledelsesadfærd opleves som illegitime af flere af de interviewede lærere.Særligt modelleringer af elevutilfredshed (herunder også elevutilfredshed der opstår somfølge af kvalitetssænkning) som hidrørende fra den enkelte lærers svigt eller kompetencemangelopleves som demoraliserende og urimelig. 6) Den autonomi som gymnasielærere formelt har, er de facto begrænset af en række forhold,herunder særligt mangel på (betalt) tid. Som formelt givet privilegium, kan autonomiovenikøbet stimulere et overdrevent merarbejde, der for nogles vedkommende kan medførebetydelige belastninger. 7) Sociale støttestrukturer svækkes ikke blot af travlhed, men også af de forskellige belastningshåndteringsstrategier,som de enkelte lærere anvender. Særligt forskellene mellem forsøg påmeningstilkendegivelse gennem protest og forsøg på anlæggelse af mere konformeperspektiver kan bidrage til oplevelsen af splittede lærerkollektiver. |
| Notes |
|
"Denne rapport præsenterer resultatet af en undersøgelse af, hvad en gruppe på 37 gymnasielærere oplever som belastende forhold i deres arbejde, og hvilke strategier der anlægges for at håndtere disse belastninger. Undersøgelsen er den første af en række planlagte undersøgelser af belastningsoplevelser og belastningshåndteringsstrategier i forskellige former for arbejde, som gennemføres af medlemmer af forskergruppen SNOW og kandidatstuderende ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet. I undersøgelsen er fokus rettet mod gymnasielærerarbejde, som kan ses som et eksempel på arbejde, der både er karakteriseret ved at være vidensintensivt og ved at have andre mennesker som genstand. Undersøgelsen er foretaget på initiativ af forskergruppen SNOW, der hermed retter en stor tak til de deltagende lærere og gymnasieskoler for den afsatte tid, og de afsatte ressourcer. En tak rettes også til Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) for afsat tid til sparring omkring undersøgelsestemaer, informantrekruttering og undersøgelsesdesign, samt tilvejebringelse af diverse baggrundsmaterialer."
Other contributors include kandidatstuderende ved AKO-programmet på Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet: Netpublikationsnr.: 978-87-972965-1-6 |