Movement for a Free Academia—literature database
Movement for a Free Academia—literature database |
|
 |
 |
 |
|
Universiteter for fremtiden: Tyve år med universitetsloven Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. (2023). København: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Added by: Thessa Jensen (23/05/2023, 08:11) Last edited by: Mark Grimshaw-Aagaard (13/06/2023, 09:43) |
 |
| Resource type: Report/Documentation Language: da: dansk Published BibTeX citation key: anon2023b Email resource to friend View all bibliographic details  |
Categories: General Keywords: New Public Management, Politicians, Research assessment, Universities, Universities and society Publisher: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (København) |
Views: 1/248
|
| Abstract |
|
Sammenfatning og anbefalinger I projektet Universiteter for fremtiden undersøger DFiR, om de danske universiteter har rammerne til også i fremtiden at være fundamentet under det danske vidensamfund. Universiteterne er centrale viden- og kulturbærende institutioner, der udveksler viden og kompetencer med det omkringliggende samfund gennem forskning og uddannelser på højeste internationale niveau. Mere specifikt vurderer DFiR, at universiteternes styrings- og finansieringsstruktur bør understøtte den fortsatte • opbygning og fastholdelse af frie og attraktive forskningsmiljøer, • rekruttering af nationalt og internationalt talent, • hjemtag af offentlige og private investeringer, • etablering af samarbejder med lokale, nationale og internationale private og offentlige aktører. Afsættet for DFiR’s analyse er universitetsloven fra 2003, hvormed der blev etableret professionelle bestyrelser med en majoritet af eksterne medlemmer og en enstrenget ledelsesstruktur med ansatte ledere. Universiteternes ændrede styringsstruktur var første skridt i implementeringen af en række efterfølgende reformer, der har haft til hensigt at åbne universiteterne imod samfundet og sikre større samfundsmæssig værdi. DFiR konkluderer, at universitetsloven og de efterfølgende reformer har været en succes i forhold til etablering af en bredt funderet kultur for videnudveksling og samarbejde med eksterne aktører. Der er forskelle på tværs af hovedområder, men danske universiteter anno 2023 er orienteret imod samfundets behov. De sidste 20 års reformer har imidlertid også kostet betydelige ressourcer på universiteterne. Det gælder for bestyrelser, ledelser og de ansatte, der samlet har skullet forholde sig til en bred vifte af skiftende eksterne og politiske målsætninger og langstrakte implementeringsforløb. DFiR noterer sig, at dansk forskning fortsat er på et internationalt højt niveau, hvilket f.eks. ses i et betydeligt hjemtag af midler fra de europæiske forskningsprogrammer. Men rådet bemærker ligeledes, at der øjensynligt er sket et fald i den relative internationale gennemslagskraft af dansk forskning over de seneste ti år. DFiR konkluderer, at mens ledelsernes opmærksomhed på samfundets behov er blevet styrket over de seneste 20 år er den interne demokratiske kultur på universiteterne udfordret. I 2011 blev loven revideret med henblik på at sikre medarbejderinddragelse og -medbestemmelse i væsentlige beslutninger. Dette er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad. Forskerne inddrages fortsat ikke i et passende omfang i væsentlige beslutninger og frygter repressalier, hvis de udtaler sig om ledelsens beslutninger. Universitetsloven giver mulighed for medarbejderinddragelse og -medbestemmelse, og DFiR konstaterer, at der på nogle institutioner lokalt er fundet gode former for inddragelse. På den baggrund anbefaler rådet ikke at vende tilbage til styringsstrukturen før universitetsloven fra 2003. Rådet konkluderer imidlertid, at universitetsloven ikke er en garanti for medarbejderinddragelse og -medbestemmelse, og at universitetsbestyrelserne og -ledelserne ikke udnytter mulighederne tilstrækkeligt. I 2011 blev det i universitetsloven endvidere præciseret, at forskerne ikke må pålægges opgaver, så de reelt fratages deres forskningsfrihed. Rådet konkluderer desuagtet, at forskningsfriheden stadig er under pres. Det handler om tid og ressourcer til forskning, men også om frygten for repressalier på grund af forskernes valg af forskningsområder og formidling heraf. Det påhviler i høj grad bestyrelserne og universitetsledelserne at styrke den demokratiske kultur og forskningsfriheden. Denne opgave bør kunne løses inden for universiteternes styrings- og finansieringsrammer. Det konkluderes også, at universiteternes autonomi og økonomiske robusthed er udfordret, hvilket blandt andet handler om de politiske reformer og initiativer, der har fjernet fokus fra kerneopgaverne, løbende besparelser og underfinansiering af uddannelser samt en større afhængighed af eksterne bevillinger. Det påvirker samlet set universiteternes mulighed for at træffe langsigtede beslutninger om opbygningen af forskningsmiljøer og gennemførelsen af strategiske projekter. Det forventes at blive stadig mere udfordrende i de kommende år. |